Gli amici del cimitero acattolico

Søg
Go to content

Main menu

Pietro Boyesen

Gravlagte Danskere > Liste over gravlagte danskere > A-C

Peter Boyesen blev oprindelig uddannet som malersvend og drog ca 1845 til München i selskab med kollegaen Theodor Meldahl, en bror til arkitekten Ferdinand Mehldal. Her begyndte Peter Boyesen at arbejde som fotograf og efter 10 år rejste han videre til Rom, hvor han levede resten af sit liv. Han var en beskeden mand, levede tilbagetrukket, idet han optog og solgte naturoptagelser, genrebilleder og portrætter til kunstnere og turister. Frederik G. Knudtzon, der skrev en af de mest interessante beskrivelser af livet blandt skandinaverne i Rom i forrige århundrede, sagde om Boyesen i 1867: "Den danske Fotograf Pietro Bojesen, hvem man sjældent saa, fordi han altid havde travlt". Senere fik Boyesen ansættelse som bibliotekskustode i Det tyske Gesandtskab og kunne derved supplere sine svingende indtægter. Hans motiver var dyr og planter, samt italienske folkelivsskildringer. En stor del af hans fotografier er imidlertid i visitkortformat af skandinaver på besøg i Rom, optaget i gårdhaven, foran døren til hans atelier.

Ligsten i marmor på ramme af travertin

På døroverlæggeren i baggrunden står som regel "Roma"  og på begge sider af døråbningen ses forskellige planter, agaver eller pelargonier i potter eller fritvoksende.
Boyesen havde talent for det kompositoriske og karakteriserende. I modsætning til det de kedelige, unaturlige atelieroptagelser, som ellers var sædvanen for fotografer dengang, valgte han at placere sine personer i et ægte romersk miljø udendørs af mere intim og ydmyg karakter.  Ved hjælp af påklædning, komposition og samspil med omgivelserne opnåede Boyesen en egen intim, lidt genreagtig charme.

 
 
 

Pietro Boyesen. Betegnet: Rom 69. Fotografisk selvportræt. DKB.

 
Back to content | Back to main menu