Gli amici del cimitero acattolico

Søg
Go to content

Main menu

Niels Christian Theobald Ravnkilde

Gravlagte Danskere > Liste over gravlagte danskere > P-R

Niels Ravnkilde blev født i København i januar 1823. Interessen for musik fik han tidligt og gik på Guiseppe Sibonis konservatorium, hvor han kom under påvirkning af J.P.E Hartmann. 1844 udgav Ravnkilde en samling duetter bl. a. “Romeo og Julie” til Christian Winthers tekst. Senere, i 1843, studerede han ved konservatoriet i Leipzig. Som 30-årig drog han med offentlig understøttelse til Rom, hvor der ikke var nogen belæring at hente for ham, men derimod blev han hurtigt en anset musiklærer for den italienske overklasse, bl.a. familierne Borghese og Torloni. Af Ravnkildes bekendte nævntes Franz Liszt og Giovanni Sgambati.

Skønt Ravnkilde således havde fuldt at gøre med undervisning, fik han også komponeret en del sange og klaverstykker. På det kongelige bibliotek opbevarer man ca. 140 værker fra hans hånd, alle i den tidlige romantiske stil.
Som formand for Skandinavisk Forening kom Ravnkilde i personlig kontakt med de fleste skandinaver i Rom og han var meget værdsat for sit behagelige væsen og erhvervede sig flere navne såsom: "Gamle Mester" og "Lille Ravn".

Stenblok som skrivepult i marmor på travertinramme

Den allesteds nærværende Frederik G. Knudtzon giver Ravnkilde følgende skudsmål: "I Via Ripetta 33 boede Musikeren Niels Ravnkilde paa sin beskedne Hybel. Han havde - hvad Alle vidste - løftet sine Øjne saa højt som til selveste A.N. Hansens næstældste Datter, den senere Etatsraadinde Westenholtz; men, som det hed: "Gouvernøren havde smidt ham ned ad Trapperne", og han havde taget sig dette saa nær, at han havde ombyttet Kjøbenhavn med Rom. Han beboede et hyggeligt og fordringsløst Værelse, hvor en Kanapé om Dagen var Sofa, om Natten Seng. Hans Værtinde, Signora Candida, sørgede for hans Forplejning. Hun var en udemærket Person, der gik op i at gøre alt så godt som muligt for "il maestro". Hendes brede Skikkelse og rare Ansigt var netop af den Slags, som man oftere finder i Danmark end i Italien.

Alle holdt af Ravnkilde; han var elskværdig, godhjertet og fordringsløs. Han tjente meget godt ved sin Klaverundervisning; men desværre havde han hjemme i Kjøbenhavn en Søster, der var Klasselotterikollektrice, og hende maatte han stadig hjælpe til at beholde Kollektionen, naar hun over Evne havde spillet paa uafsatte Lodder og derved haft tab. Iøvrigt saa vi ikke daglig den elskværdige maestro mellem de andre Skandinaver; men naar han viste sig - f. Ex. en Aften paa et Osteri eller en Søndag ved 3-4 Tiden i "La Baracca" udenfor Porta Pia - var han særlig paaskønnet".

Fra Skandinavisk Forenings juleaften 1861 findes yderligere et bevis på Ravnkildes elskværdighed. Regina Conradsen, som ledsagede sin mand, medailleuren Harald Conradsen, på dennes studierejse til Italien 1861-62, skrev til vennerne i København:

"Saasnart Sælskabet var samlet, gik vi til Bords. Jeg havde Hr: Ravnkilde til Bord Cavaler, som jeg var meget glad ved. Paa hver Cuvert laae en grøn Krands af Laubær og Epheu, som man maatte tage paa Hovedet, efter god gammel Romerskik.

Retterne bestod af Risengrød, Vildsvinesteg og Kalkunsteg, derefter Æblekage efter Bordet. Første Skaal var Kongen, udbragt af Consul Bravo, dernæst holdt Hamerich en Tale om Skandinaviske Sympatier, og en Sang af Bjørnstjerne fulgte dertil.  Derefter kom en Sang af den unge Scharling, en Søn af Professoren. Hilsen til de Roser og yndige Blomster, hvorpaa Rickard paa en saa smuk Maade holdt en Tale, ved hvis slutning han udbragte Quindens Skaal. Derpaa kom en nydelig Sang af Rickard, hvorefter Bjørnstjerne reiste sig og holdt en Tale eller rettere fortalte os en Historie”.

Efter Bordet trak man Nummer over nogle Smaagevinster. Conradsen vandt en lille Noticebog, hvor Rickard havde skrevet et lille Vers til og vi andre hver en lille Bagatel. Dagmar fik desuden en Æske, som var indsendt anonym med hendes Navn paa, men vi veed nu at det er den gode Ravnkilde, der vilde glæde Barnet. Den indeholdt romerske Perler".

Ovennævnte julemiddag må have glædet Ravnkilde, som havde en stor appetit. Maleren Johan frederik Vermehren nævnte at Ravnkilde “spiste flot, men blev lige mager, hvad vi andre, der levede meget tarveligt, men trivedes derved, drillede ham med”. Galschiøt omtalte Ravnkilde således: "Den lille spinkle, lidt indtørrede  Mand med de fine træk, de milde Øjne og det lyse, krusede Fuldskæg, altid sirlig klædt, var en velset Gæst i Foreningen paa Salonaftenerne. Han udeblev næsten aldrig.  Det var ham en slags Borgerpligt, syntes han, som gammel Romafarer at mødes med de ny. Han var venlig mod alle, ikke mindst mod de ældre ugifte Damer, der undertiden kunde føle sig lidt tilovers. Han satte sig altid til at spille, naar Stilheden i Stuen truede med at blive trykkende, spillede Mendelsohn og Schumann, Gade og Hartmann, sjældnere Liszt og vist aldrig Chopin; også sine egne Klaverstykker, der ved deres stilfærdige, romantisk elegiske Præg mindede meget om ham selv; men han glemte altid at angi, hvad han vilde spille, hvis det var noget af hans eget. Naar han hørte, at Konversationen var ved at komme i Gang igen, gik han over til et eller andet let lille Tema, som han varierede sagtere og langsommere, indtil det ligesom døde hen af sig selv. Saa rejste han sig fra Flygelet, saa ubemærket som muligt, og gled hen til en af de nærmeste Grupper uden at afvente det obligate Bifald".

Under et sommerophold i Siena 1890 bliver Ravnkilde syg, han siger selv af gulsot, og hjælpes hjem til Rom for at installeres i Maria Rosadas penzione i Via Aurora 35. Selv giver han udtryk for optimisme i sit sidste dagbogsnotat udateret i november 1890: ”I min Sygdom synes der at være indtraadt en ikke ringe Forandring til det bedre. Vel ville Beenene endnu ikke støttte mig - ogsaa lider jeg af Aandenød - naar jeg skal stige Trapper - men jeg takker dog min Gud, at jeg kom ud af det Fængsel, som Siena var blevet mig til. - Hvor det morer mig at gaae og pusle med Alt i min Stue - er nu snart ganske i Orden - Modtager mange Besøg”.

Back to content | Back to main menu