Gli amici del cimitero acattolico

Søg
Go to content

Main menu

Emil Tach

Gravlagte Danskere > Liste over gravlagte danskere > S-U

Via Frattina 118 strækker sig fra Via dei Corso mod nordøst op til Via dei Propaganda og i nr 118, en 5 etages ejendom på hjørnet af Via Bocca di Leone,  flyttede i andet halvår af 1854 en lille københavnsk lægefamilie ind. Det var den 40-årige Emil Ludvig Tach, hans 5 år ældre hustru Anna samt deres lille datter Camilla. Vejret dette efteråret  var svingende, fra kulde til trykkende og kvælende hede, selv hen i slutningen af oktober kunne man dårligt opholde sig udendørs midt på dagen, sikkert ikke særligt ideelt for den tuberkuløse Tach. Mest positivt var at koleraen, der havde hærget i Rom hele sommeren, var stort set ophørt; man opfattede i det mindste ikke sygdommen som en trussel længere. Turisterne begyndte at ankomme og de fastboende kunstnere dukkede op fra sommeropholdene i de køligere bjergegne. Selskabslivet kunne langsomt komme igang igen.

Denne vinter var der nordmændene Wedersøe og Middelthun samt danskerne professor Høien, Skovgaards Holst, Læsøe, Forchhammer, Muhle,  Jerichau, Thielemann samt komponisten Niels Ravnkilde. I denne sidstes dagbog, både på og mellem linierne,  kan vi følge Emil Ludvig Tachs kamp for livet.

 

D. 18 oktober skrev Ravnkilde følgende:
- Luften er trykkende, Omstændighederne ere trykkende - det falder svært at trække Veiret - ja, jeg har snart tabt Taalmodigheden . I min Kasse er der kun 9 Bajok - det er neppe til en halv Dag - og alle Kilder synes mig udtømte. “Frisk Mod Her. Sørensen. Det er kun en Overgang” som Ræven sagde, da den blev flaaet. -
- Igaar drak jeg Thee hos Doctor Tach - Mand, Kone og et lille velsignet Barn - der var ret saa hjemligt og hyggeligt.
11 dage senere drog Ravnkilde, Muhle og Tachs ud i Campagnen:
Igaar fik jeg endelig Folkedands at see til Mandolin og Tambourin i et Trattorie udenfor Porta Angelica. Det var et nydeligt Syn, især henimod  Aften, da Mændene var gaaede og Pigerne alene fortsatte Dandsen. Ovenpaa det spillede Muhle og jeg en Whist med Tach og Konen

Et par dage efter kørte Ravnkilde med Tachs  til Ponte Molle, ned ad til Aqua Acetosa. Derfra kørte selskabet over Tiberen ved Ponte Molle og den smukke tur hen  til Torre di Quinto - hvor man plejede at slå sig ned på en høj bakke, hvorfra man havde den herligste udsigt over markerne, hvor man i juni havde høstet høet. Nede i dalen gik en flok får; det virkede så dansk og hjemligt at de besøgende glemte at de var midt ude i Campagnen. Illusionen varede ikke længe, lidt længere drejede vejen til højre og foran lå Rom med den dominerende kuppel af Peterskirken, i baggrunden de blå Albanerbjerge; en tur med de  smukkeste udsigter inden vognen vendte tilbage til Rom ad den lange Via Flaminia.
Der kom ikke flere ture ud i Campagnen, i det mindste ikke sammen med Ravnkilde. Men den 16 december var Emil Ludvig Tachs tilstand så alvorlig at den lille danske koloni måtte tage sig den lille Camilla:
I det deilige Veir igaar kjørte Forchham., Larsen, Wedersøe, lille Camilla og jeg en Tour til Villa Wolkonsky - hvor vi plukkede Roser og frydede os over den mageløse Udsigt til Bjergene. Vi vare først inde i St. Giovanni, hvor der findes en Ghiotto - og af nyere Kunstnere: Tenerani - Galli, Giocometti findes Reliefer i det saakaldte Torlonias Capel.

Juleaften holdt Tachs sig i Via Frattina men dagen efter var de igen sammen med landsmænd. De fattige kunstnernes julegilde samme aften havde udnævnt Camilla til hædersgæst. I modsætning til forrige år var dette års fest en ren spareforestilling, der efter nogens mening næppe fortjente betegnelsen fest. Billedhuggeren Holbech stod for arrangementet og han var om nogen den rigtige til at være påholden. Manglen på likvide midler fik det hele til at virke fattigt. Men julegrøden var god, et pyntet laurbærtræ med appelsiner illuderede juletræ og de medbragte gaver vakte munterhed og glæde. Anna Tach forærede Ravnkilde en fra københavn medbragt flaske madeira, som komponisten gemte til afholdelsen af sin fødselsdag d. 24 februar.

De traditionelle skåltaler blev udbragt, for kvinden, for hjemmet, Roma, de tre nordiske konger (konsul Bravos traditionelle og med længsel ventede bommert) og for gæsterne. Skåltalerne for Camilla, dem var der mange af, blev modtaget med størst bifald. Man sluttede varmt op om den lille pige. Ravnkilde, Julie Winther og Ida, digteren Christian Winthers hustru og datter, Freund og de mange nyankomne, alle bestræbte sig for at hjæpe til med at få Camillas tanker væk fra den forestående tragiske dødsfald, som fandt sted 30 december, dagen før årsskiftet.  

Det var kun godt et halvt år siden at skandinaverne sidst havde mistet en landsmand. Dengang var det den svenske maler Lindholm, man fulgte til graven. Og nu Tach. Begravelsen foregik fra det tyske protestantiske kapel på Capitol. I stedet for den preussiske men svensktalende kapellan Karl Heintz, der normalt var sjælesørger for skandinaverne, havde man dennegang en landsmand, cand.theol J. Johansen til at forrette højtideligheden, så de sidste ord der bragtes Tach, var på hans eget modersmål.
Fra Capitol gik begravelsestoget til den ikke-katolske kirkegård, hvor kisten sænkedes ned i graven på kirkegårdens gamle del, ikke langt fra hans gode ven fra naturforskermødet i stockholm 1842 naturforskeren Hans Peter Christian Møller. Som traditionen bød mødte alle derværende skandinaver op for at følge en landsmand på den sidste rejse. Siden er graven blevet sløjfet men kirkegårdens direktion flyttede gravstenen til dens nuværende plads.
Lige efter årsskiftet blev Anna Tach og datteren nødt til at flytte fra den lejede bolig over i noget billigere. At komme ud af det indgåede lejemål var ikke let. Den italiensktalende og meget konfliktsky Ravnkilde følte sig kaldet til at mægle mellem parterne:   
Frue Tach er da flyttet; hendes Værtinde, Advokatens Kone gjorde et stærkt Indtryk paa Holst og Larsen, hun gjælder for at være den smukkeste Frue i Rom.
Tachs var i gode hænder hos landsmændene, der inddrog dem i kredsen. Dagbogsnotaterne viser at man gjorde sig store bestræbelser for at lindre sorgen:
d. 27 [januar 1855] hos Frue Tach om Aftenen. Forchhammer og jeg kom frem med vore gamle Viser - og bleve saaledes ved næsten et Par Timer til stor Opbyggelse for os selv og de Andre.
d. 6 [februar 1855] med Frue Tach, Camilla, Thiele og Forchhammer til Villa Mils og hjem over Ponte Molle - Veiret uforligneligt smukt.
d. 13[februar 1855]  Selskab hos mig for Frue Tach, Frue Agier og de unge Mennesker. “Nei, hvor her er hyggeligt” - udbrød Frue Agier hvert Øieblik - man fandt det var et behageligt Huus at komme i.
d. 23 hos Frue Tach tutto solo, vi fik os derfor ogsaa en rigtig gemytlig Passiar om allehaande.
Og Anna Tachs problemer med den forrige værtinde fik Ravnkilde langt om længe bilagt til begge parters tilfredshed:
d. 2den Idag havde jeg for anden gang en lang Debatteren med “Advokatens Kone” paa Frue Tachs Vegne - det er vanskeligt nok at optræde som Anklager ligeoverfor saa skjøn en Qvinde - men jeg tør dog nok sige, at jeg skilte mig hæderligt fra mit Hverv - og endte Sagen “all ‘ amichevole”.
Tachs forsvinder derefter langsomt ud af Ravnkildes dagbog mens Julie Winthers dagbogsnotater  viser at Julie Winther også tog sig af Tachs:

28. [februar 1855]. Ida og jeg med lille Camilla Tack ved Cestius Pyramiden. Om Eftermid. paa Monte Pintius.  

april samme år er sidste gang Anna Tach nævnes af Ravkilde. Det var i forbindelse med Elise Sandholts Fødselsdag:
- tilbragt Aftenen hos Frue Tach, som gjorde Selskab i den Anledning. Herzog holdt en Tale og sang Ole Skeie - blandt flere Skaaler blev ogsaa H. C. Andersens drukket med stor Acclamation
Christian Winther med familie forlod Rom i slutningen af juni samme år. Tachs deltog ikke i afskedsgilde for danskerne, hvorfor det er sandsynligt at Anna og Camilla har forladt Rom. Det er så sket i løbet af juni måned, for den 31 maj skrev Julie Winther: Alle hos Fru Tack til Frokost.  
Det vides at Anna Tach med datteren om sommerperioden 1855 opholdt sig i Albanerbjergene. I et brev fra Christian Freund til Christian Winther den 22 september gøres der nærmere rede for Anna Tachs videre skæbne:
Fru Tak har været i Frascati, men for 1 Maaned kom hun ind, hun havde faaet Gastrisk Feber, som var meget alvorlig, hun blev pleiet af Thielemann og Muhle, ingen qvindelig Opvartning, vaagede Dag og nat en gang imellem og saa Thielemann Opvarter. Thielemann er bleven hendes udkaarnne Ridder, de er bleven de Uadskillige, hendes Sygdom har nu besluttet hende til at reise hjem, og Thielemann følger hende til Paris, for al den Opofring fra hans Side, hvis det er en Opofring han bringer, kan hun da ikke andet end give ham Haanden og lade Hjertet følge med. Næste Aar vil han selv hjem, dette er jo sædvanlig et Thema som bliver drøvtygget, og det et det ogsaa skeet her, maaske uden Grund, men Fru Tak har dog givet temmelig stærk anledning til en saadan Omtale (...)
Fru Tak reiste efter hendes Sygdom igjen ud.til Frascati, nu er hun kommen til Byen, men reiser i overmorgen, hun skal være vanskelig at træffe, og jeg har hver formiddag Model, Gud veed altsaa, om jeg faaer hende at see, og hudske hende paa Anemoneknollerne.

Som Christian Freund ganske rigtigt konstaterede, var der opstået stærk sympati mellem Anna Tach og Ove Teobald Thielemann. De blev gift i Frederiksberg Kirke den 10 august 1958.
Anna Tach døde i 1881. Camilla Tachs videre skæbne kendes ikke. Niels Ravnkilde nævner 5 maj 1880 at Camilla var i Rom: "Frk. Tach paa besøg" og et par dage senere traf han Camilla og hendes kusine hos en fælles bekendt, Fru Agier, hvor han hjalp dem med at tømme en flaske Asti.

Back to content | Back to main menu